Mellem Ingemannsland og udkantsdanmark

Som det tidligere er beskrevet her på bloggen, er det ofte spændende at læse biografier. Livet er ikke altid en helt ukompliceret størrelse at håndtere og netop derfor kan det være givende at læse om, hvordan andre mennesker har levet deres liv og fundet mening og retning.

To absolut læseværdige biografier er ”Ingemannsland” (af Peter Ingemann fra ”Hammerslag”) samt ”Jesus, pengene og livet” af Gretelise Holm (som jeg personlig ikke kendte i forvejen). Der er en del fælles temaer i de to biografier. De væsentligste er forholdet til nogle komplicerede forældre (ikke mindst fædrene), disses ægteskab (samt skilsmisse), (opgøret med) en religiøs baggrund samt det, at de to skribenter i begge tilfælde finder deres rette element indenfor journalistfaget. Fælles for dem er det også, at de lykkes med at finde en vej igennem – frem til et godt liv.

Gretelise Holm er klart noget af et livstykke. ”Jeg er etnisk dansk, så langt min familie kan spores på begge sider,” fortæller hun til en start. Ikke desto mindre kommer hun ”fra et land, som var præget af fattigdom, religiøsitet og hellig krig, mange børn, stor dødelighed og anden fattigdomsrelateret elendighed” (s. 17). Denne baggrund foldes ud – og hun beskriver, hvordan hendes fars familie nærmest levede som børneslaver i Sønderjylland under kummerlige forhold, mens hendes mor var frontkæmper i Frelsens Hær. Hendes opvækst var præget af fattigdom og hendes voldelige far – men hun arbejder sig fri af det, bliver journalist og forfatter og formår på en meget overbevisende måde at finde glæde og retning.

Peter Ingemanns fortælling er også en beretning om en kompliceret barndom – først og fremmest pga. faderen. Det er Peter Ingemanns far, der er omdrejningspunktet i bogen – og man fornemmer, at Peter Ingemann langt hen ad vejen har skrevet bogen for at bearbejde forholdet til sin far. Og fuld respekt for det. Faderen har mange gode sider, men kæmper med indre dæmoner og druk, hvilket fører ham længere og længere ud på et skråplan, der ender med et selvmord.

Gode biografier giver stof til eftertanke og refleksion. Og noget af det, man sidder tilbage med, når disse to bøger er læst, er en forundring over, hvordan et menneskeliv kan udfolde sig så forskelligartet. Hvorfor ender nogle mennesker (i dette tilfælde først og fremmest de to fædre) som tragiske eksistenser, der belaster deres omgivelser, mens andre – ikke mindst Gretelise Holm – har en livsgnist, der gør, at de kan bryde ud af de dårlige mønstre, lægge den svære sociale arv bag sig og få et godt liv? Er det små marginaler og tilfældigheder, der gør, at Gretelise Holms bror f.eks. ikke kan komme fri af sin tragiske opvækst, mens hun selv tager de rigtige valg? Eller er nogen mennesker udstyret med nogen særligt livskraftige gener, der gør dem til overlevere?

Svaret er ikke så ligetil, men igen – det er altid inspirerende at læse om, hvordan livet overlever selv de vanskeligste omstændigheder. Gretelise Holms egen opskrift er: 

”Min personlige livsholdning er, at mange småproblemer har godt af at blive fortrængt og fejet ind under gulvtæppet. Når der så har dannet sig et lille bjerg under tæppet, kan man stille sig op på det og kigge ud i verden, hvor der foregår så meget interessant” (s. 248).