Hærvejens sydside

Jeg fik i sommers en lille snak om vandreture med en gammel bekendt, som også kan lide vandreture. Jeg fortalte bl.a., at jeg havde været ude og tjekke lidt op på Hærvejen her på det seneste. Han gav imidlertid udtryk for, at Hærvejen ikke var noget for ham – det var bare nogle lange brede grusveje. Jeg undrede mig lidt, men fandt ud af, at han mest kendte Hærvejen fra Sønderjylland, hvor jeg ikke havde oplevet den endnu. For mine egne erfaringer fra det østjyske område var væsentlig bedre. Jo, der er lidt landevej og grusvej visse steder, men der er også mange små stier og smuk natur.

Her ud på sensommeren/efteråret er jeg så i forbindelse med min ”inspektion” af Hærvejen nået lidt længere sydpå. Helt præcist et par kilometer syd for Kongeåen. Og konklusionen er foreløbig klar – når man kommer ned sydpå og nærmere sig Bække, så bliver Hærvejen væsentlig mere ucharmerende at vandre på. Der er ret lange strækninger på landeveje – og nogle af dem er endda ret trafikkerede og halvfarlige. Der er også brede grusveje, som heller ikke er lige så spændende som ruterne i det østjyske område. Så det lader til, at rygtet fra i sommers ikke var helt skævt…

Der er dog naturligvis også kønne steder sydpå. I forbindelse med min seneste tur krydsede jeg således Kongeåen ad den åbenbart lidt legendariske ”Frihedsbroen”, som er malet i rød-hvide farver. Det var bestemt et meget smukt sted. Ruten fortsatte videre ad en idyllisk sti, hvor man kunne se ud over Kongeåen. Her lå der også et af de officielle Hærvejs-herberger, som jeg således fik prøvet af for første gang. Det var et glimrende sted med en fin beliggenhed. Det var i øvrigt heldigt, at ejeren kom hjem og var klar til at lukke op her uden for sæsonen – for dels var det svært at opdrive et shelter i området, og dels var det vist blevet en lidt kold og mørk nat her i oktober…!