Kamæleonen

Det er efterhånden en sæson eller mere siden filmen ”Kamæleonen” rullede hen over biograflærrederne – og det er min fornemmelse, at den dengang ikke blev nogen voldsom stor succes. Det skyldes nok, at filmen ikke er noget mesterværk – om end den heller ikke er dårlig. Den er værd at se.

Grundlæggende handler filmen om bagsiden af det politiske spil - hvordan magt korrumperer og fordærver.

Filmens hovedperson er Stephen Meyer, en succesrig 30-årig mand, der har et vigtigt job som en af topstrategerne/pressecheferne for en præsidentkandidat under det amerikanske primærvalg. I starten er Stephen Meyer en sympatisk og charmerende mand, der tror på den sag, han arbejder for. Han er sikker på, at hans kandidat er den rigtige, og at USA bliver et bedre land, når han bliver præsident. Hans præsidentkandidat (George Clooney) er da også fra starten en troværdig og ret oprigtig mand, der svarer godt for sig, står ved sine holdninger og siger fra overfor politiske studehandler og tvivlsomme kompromisser.

Stille og roligt begynder tingene dog at gå skævt. Stephen Meyer bliver fristet til at mødes med kampagnelederen fra fjendens lejr. Selv om han afviser at skifte side, bliver dette møde begyndelsen på en proces, hvor Stephen Meyer fedtes ind i et kompliceret spil, der ender med at få ham fyret. Hans affære med en ung, kvindelig kampagnemedarbejder gør også, at han bliver bekendt med en sexskandale, der involverer hans egen præsidentkandidat. Det hele ender fatalt for den unge kvindelige medarbejder, men det bliver også den brik, Stephen Meyer kan bruge for at genvinde sin egen position i kampagnestaben og udradere sin rival på posten.

Ved filmens slutning står Stephen Meyer og hans præsidentkandidat og soler sig i rampelyset, mens succesen udadtil er fuldendt. Samtidig er alting alligevel forandret. Den oprigtige, idealistiske Stephen Meyer og hans troværdige præsidentkandidat er gået til – og et par ganske almindelige, kyniske og beregnende magtmennesker er kommet til i stedet.

Alt i alt en klassisk historie om, hvor galt det i politik kan gå for et idealistisk menneske med gode hensigter. Det er ikke så overraskende – men det er godt fortalt.